En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom.

Lokalplanen kan bestemme:

  • hvad området og bygningerne skal bruges til
  • hvor og hvordan, der skal bygges nyt
  • hvilke bygninger, der skal bevares
  • hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes

Igennem lokalplanproceduren sikrer kommunen, at flest muligt interesser bliver hørt, inden der sker en endelig vedtagelse af planen.

Når man skal udarbejde en lokalplan stiller det store krav til, at man forstår det lovområde, der knytter sig til regulering af fast ejendom – Planloven, Byggeloven, Udstykningsloven m.fl.

Hos din lokale landinspektør er vi meget fortrolige med dette lovområde, og vi har opbygget en stor erfaring i udarbejdelsen af lokalplaner for både den kommunale forvaltning og de private bygherrer.  

Vores konsulentbistand vil typisk omfatte følgende punkter:

  • Overordnede planbindinger i kommuneplanen fastlægges
  • Principskitser fra anvendelse af området udarbejdes
  • Lokalplan udarbejdes, idet der tages hensyn til de politiske beslutninger for områdets anvendelse
  • Lokalplanen realiseres ved eksempelvis en udstykning af området
Læs mere om vore øvrige arbejdsområder