Arealoverførsel
Ved en arealoverførsel overfører man en del af en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom. Såfremt købesummen for det areal man ønsker at købe ikke overstiger 45.000,- kr. vil vi kunne udfærdige de nødvendige overdragelsesdokumenter og sørge for, at de matrikulære forandringer bliver registreret i tingbogen.
Hvis købesummen overstiger 45.000,- kr. skal der udfærdiges et arealoverførselsskøde, der skal tinglyses på ejendommen inden vi kan få den matrikulære sag godkendt i Geodatastyrelsen.
I visse tilfælde er det muligt at foretage arealoverførslen uden at spørge panthaverne, men hvor man benytter en uskadelighedsattest. Denne attest kan bruges ved salg af mindre arealer – set i forhold til den samlede ejendom. Ved bytte af jord mellem 2 eller flere ejendomme (Netto-princippet) skal arealerne der byttes skal være omtrent lige store, værdiforskellen på afgivet og modtaget areal må maksimalt udgøre 2% af den offentlige-ejendomsvurdering – dog maksimalt kr. 125.000.
Vi forestår…
den nødvendige opmåling og fastlæggelse af skel
- undersøgelse af de på grunden hvilende restriktioner i form af f.eks. servitutter, lokalplaner m.m..
- udfærdiger sagens dokumenter i form af måleblad, bemyndigelser m.m.
- indhenter de nødvendige tilladelser
- forestår den nødvendige myndighedsgodkendelse, herunder ansøgning af kommunen om tilladelse til udstykningen i henhold til planlovgivning, vejlovgivning, byggelovgivning, miljølovgivning og forureningslovgivning.
Den endelige registrering af arealoverførelsen sker i Geodatastyrelsen, der ved deres registrering af sagen underretter kommunen og tingbogen om arealoverførslen, hvorved kommunens og tingbogens registre ajourføres.