Ejerlejligheder
Din lokale landinspektør er eksperter i ejerlejlighedsloven og dens mange spidsfindigheder, og vi har mange års erfaring med at håndtere ejerlejlighedssager.
Ved at kunne opdele en ejendom i ejerlejligheder, kan der for ejeren ligge en betydelig økonomisk gevinst, da ejendommen jo kan sælges som individuelle lejligheder og lejlighederne kan også særskilt belånes.
Ejerlejlighedsloven giver mulighed for at opdele følgende bygninger i ejerlejligheder:
- Nye bygninger, opført efter 1. juli 1966
- Bygninger med højst to beboelseslejligheder
- Fredede bygninger
- Bygninger til erhverv
- Bygninger med uudnyttede loftsarealer
- Bygninger tilhørende almene boligorganisationer
- Bygninger med blandet bolig og erhverv
Ejer du én af ovenstående bygningstyper og overvejer du at opdele i ejerlejligheder, så står vi klar med professionel rådgivning om muligheder. Men husk: Det er vigtigt, at vi bliver kontaktet så tidligt i forløbet som muligt. F.eks. er det afgørende ved omdannelse af ældre erhvervsejendomme til beboelsesejendomme at opdelingen sker inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, da ejendommen ellers ikke vil kunne opdeles i ejerlejligheder.